Coaching
Fokus
Lige som personlig udvikling kan være mange ting, kan coaching også udfolde sig på forskellige planer. Det kan være regulær coaching på en konkret sag, en udfordring eller drøm, og det kan være lifecoaching, som på bredere vis inkluderer livets aspekter. Regulær coaching er som oftest meget målfokuseret, hvor lifecoaching er mere livsorienteret.
Uanset hvad ligger fokus på her og nu og på ønsker for fremtiden. Fortiden er velkommen, men vi graver ikke i den. I stedet bruges den til at belyse din nuværende situation, og hvordan du kan bruge din bagage som afsæt på din vej videre, og hvor du gerne vil hen.
Nogle gange kræver det kun få sessioner, før du har fået tilstrækkeligt med viden og værktøjer til at stå selv. Andre gange kan det være berigende at arbejde mere i dybden med det, du kommer med. Hvad der end passer dig, giver jeg dig ikke 1-2-3-metoder, som du glemmer efter kort tid. Jeg hjælper dig i stedet til at konkretisere dine ønsker, kortlægge dine motiver, lave en plan og følge op på den, så du for alvor kan ændre på det, du ønsker at ændre på.
Hvis du er i tvivl, om min hjælp kan være noget for dig, så giv mig et ring eller en sms eller send en mail, så finder vi ud af det. Jeg kan coache dig på mange områder. Men hvis jeg vurderer, at du har bedre gavn af terapi – det kan være hvis dit behov for hjælp dybest set har rod i traumer og traumatiske oplevelser – så har jeg en række dygtige og kompetente psykoterapeuter og psykologer, jeg kan henvise til.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Personlig udvikling
Personlig udvikling er for dig, der gerne vil arbejde i dybden med dine udfordringer og din selvudvikling.
Coaching
Har du et mål eller ønsker at opnå et konkret resultat, kan jeg være din sparringspartner i processen.
Kreativ sparring
For dig der gerne vil have hul på dit kreative potentiale eller hjælp i den kreative proces.