Personlig udvikling
Dybde
Personlig udvikling er mange ting. For nogle er det at optimere styrker, for andre er det at få lys på svagheder. For nogle handler det om udvikling på det sjælelige plan, for andre er det at blive bedre til at navigere i skolen, på jobbet eller i hverdagen og gå den vej, der føles bedst i stedet for mest fornuftig.
Bevæggrundene er mange. Men til grund for vores forskellige behov ligger altid et ønske om at mærke større glæde, tilfredshed, bevægelse, kærlighed eller livsfylde. Et ønske om at mærke os selv, kende os selv og leve i overensstemmelse med hvem vi er, hvad det så end vil sige.
I den proces kan det være frugtbart at søge støtte hos andre, en ven, kollega, et familiemedlem eller en helt udenforstående, som på mere neutral vis kan lyse vejen op for os. Hvilket er mit speciale. Som udenforstående at lyse vejen op for dig gennem sparring, refleksion og indsigt.
Over årene har jeg opbygget en dyb forståelse for mennesker og en særlig evne til at lytte helt ind i kernen af følelser og behov. Det er her, kilden til ægte selvudvikling gemmer sig, og derfor kan du komme med alt det, du har, og være tryg ved, at du bliver spejlet som den, du er. Min opgave er ikke at fortælle dig, hvem du er. Min opgave er at sætte det spejl op, der gør det tydeligt for dig, så du kan agere i overensstemmelse med dine værdier og personlighed på en velfunderet måde.
Nogle gange kræver det kun få sessioner, før behovet er indfriet, og du har fået tilstrækkeligt med viden og redskaber til at kunne gå videre selv. Andre gange kan det være berigende at gå i et længere selvudviklingsforløb, hvor vi arbejder på et dybere plan. Det er helt op til dig, hvad der føles rigtig og giver mest mening.
Hvis du er i tvivl, om min hjælp kan være noget for dig, så giv mig et ring eller en sms eller send en mail, så finder vi ud af det. Jeg kan hjælpe med meget. Men hvis jeg vurderer, at du har bedre gavn af terapi – det kan være hvis dine udfordringer dybest set har rod i traumer og traumatiske oplevelser – så har jeg en række af dygtige og kompetente psykoterapeuter og psykologer, jeg kan henvise til.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Personlig udvikling
Personlig udvikling er for dig, der gerne vil arbejde i dybden med dine udfordringer og din selvudvikling.
Coaching
Har du et mål eller ønsker at opnå et konkret resultat, kan jeg være din sparringspartner i processen.
Kreativ sparring
For dig der gerne vil have hul på dit kreative potentiale eller hjælp i den kreative proces.